Forrige side - Søgeside - Doseringsberegning - Priser

APELKA VET.BOEHRINGER INGELHEIM

Præsentation: Oral suspension af thiamazol til behandling af hyperthyroidisme hos katte samt til stabilisering af hyperthyroide katte forud for kirurgisk indgreb.

Oral suspension (5 mg/ml)
Brugsvejl.:
Kun til oral anvendelse.
Produktet skal administreres direkte i kattens mund.
Må ikke administreres i mad, da produktets virkning ved administration på denne måde ikke er fastlagt.
Den anbefalede startdosis til stabilisering af hyperthyreoidisme hos katte inden kirurgisk thyreoidektomi og til langtidsbehandling af hyperthyreoidisme hos katte er 5 mg om dagen.
Den totale daglige dosis skal deles i to og administreres morgen og aften. Det samme doserings- og fodringsskema skal bruges dagligt for at forbedre stabiliseringen af den hyperthyreoide patient.
Hæmatologi, biokemi og total T4 i serum skal kontrolleres, inden behandlingen starter og efter 3 uger, 6 uger, 10 uger og 20 uger og derefter hver 3. måned. Dosen bør titreres til en effekt ved hvert af de anbefalede kontrolintervaller i henhold til den totale T4 og den kliniske respons på behandlingen. Justeringer af standarddosen bør ske i intervaller på 2,5 mg (0,5 ml), og målet bør være at opnå den lavest mulige dosis. Hos katte med behov for særligt små dosisjusteringer, kan der benyttes intervaller på 1,25 mg (0,25 ml). Hvis koncentrationen af total T4 falder til under den nedre ende af referenceintervallet, bør det overvejes at reducere den daglige dosering og/eller doseringshyppigheden. Dette gælder især, hvis katten udviser kliniske tegn på iatrogen hypothyreoidisme (f.eks. letargi, manglende appetit, vægtstigning og/eller dermatologiske tegn såsom alopeci og tør hud).
Ved behov for mere end 10 mg om dagen skal dyret monitoreres særligt omhyggeligt.
Den administrerede dosis bør ikke overstige 20 mg om dagen.
Ved langtidsbehandling af hyperthyreoidisme skal dyret behandles hele livet.
Dosering
:
Kat: Den anbefalede startdosis er 5 mg om dagen fordelt på 2 daglige doser sv.t. 0,5 ml morgen og 0,5 ml aften direkte i kattens mund. Justeringer af standarddosen bør ske i intervaller på 2,5 mg (0,5 ml), og målet bør være at opnå den lavest mulige dosis. Hos katte med behov for særligt små dosisjusteringer, kan der benyttes intervaller på 1,25 mg (0,25 ml).
Pakning:

Flaske+doseringsspr. 1 x 30 ml.