Forrige side - Søgeside - Doseringsberegning - Priser

SEDADEX DECHRA VETERINARY PRODUCTS

Præsentation: Analgetikum og sedativum med a2-adrenerg aktivitet til hund og kat. Til præmedicinering, sedation og analgesi.

Injektionsvæske (0,5 mg/ml)
Brugsvejl.:
Patienten placeres fredeligt og holdes varm og ved konstant temperatur før, under og efter injektionen. Dosis er retningsgivende og bør justeres efter typen af kirurgisk indgreb, evt. kombination med andre pharmaka, procedurens længde og patientens temperament. Præmedicinering bør foretages ca. 20 min. inden induktion.
De forventede sedative og analgesiske virkninger opnås inden for 15 minutter efter indgivelse og varer i op til 60 minutter efter indgivelse. Sedering kan ophæves med atipamezol. Atipamezol bør ikke gives de første 30 minutter efter administration af ketamin.
Dosering
:
Hund: Sedation og analgesi samt præanæstetikum: 2,9-28,1 µg/kg (0,0058-0,056 ml/kg) i.v. eller 12-40 µg/kg (0,024-0,08 ml/kg) i.m., afhængig af hundens størrelse. Til sedation kræver små hunderacer højere dosering pr. kg. lgv. end store hunderacer. De nøjagtige doseringer fremgår af doseringsskemaet på indlægssedlen. Vær opmærksom på at dosis skal skaleres ned hvis der kombineres med andre stoffer i en multimodal tilgang.
Kat: Sedation, analgesi samt som præanæstetikum: 40 µg/kg (0,08 ml/kg) i.m. Bedøvelse kan derefter foretages f.eks. ved i.m. injektion af 5 mg/kg ketamin eller i.v. indgift af godkendt induktionsmiddel.
Pakning:

Htgl. 1 x 10 ml.