Forrige side - Søgeside - Doseringsberegning - Priser

GALLIFEN®HUVEPHARMA

Præsentation: Anthelmintikum til vandmedicinering af høns og hønniker.

Oral suspension til anvendelse i drikkevand (200 mg/ml)
Brugsvejl.:
Rystes omhyggeligt før brug. Den nødvendige daglige mængde veterinærlægemiddel beregnes ud fra den estimerede samlede kropsvægt (kg) af hele gruppen af høns, der skal behandles. Brug venligst nedenstående formel:
ml lægemiddel/dag = estimeret samlet kropsvægt (kg) af høns, der skal behandles×0,005 ml
Før dyrene får adgang til det medicinerede vand, bør drikkevandssystemet, hvis muligt, tømmes og skylles igennem med medicineret vand, således at nøjagtig dosering sikres. Det kan være nødvendigt at gennemføre denne procedure på alle behandlingsdage. Indtagelsen af medicineret vand er afhængig af fjerkræets alder og kliniske tilstand, omgivelsestemperaturen og dagslysforholdene. For at opnå korrekt dosis skal koncentrationen af lægemidlet justeres i henhold til dette.
Ved anvendelse i doseringspumpe:
Tilsæt den beregnede mængde af produktet til det ikke-medicinerede vand i doseringspumpens stamopløsningsbeholder. Mængden af ikke-medicineret vand i stamopløsningsbeholderen skal beregnes på grundlag af den forudindstillede indgivelseshastighed på doseringspumpen og 40 til 80% af fjerkræets daglige vandration.
Til anvendelse i medicineringstank:
Tilsæt den beregnede mængde af produktet til 40 til 80 % af fjerkræets daglige vandration. Rør om, indtil indholdet i medicineringstanken er tydeligt homogent. Det medicinerede vand fremtræder uklart. Yderligere omrøring er ikke nødvendig under indgivelsen.
Under behandlingen skal alle dyr have fri adgang til det medicinerede vand - og kun det. Under behandlingen skal dyrene så hurtigt som muligt, efter de har drukket alt det medicinerede vand, have adgang til ikke-medicineret drikkevand.
Dosering
:
Høns og hønniker: 1 mg fenbendazol pr. kg lgv. (sv.t. 0,005 ml Gallifen suspension) pr. dag i 5 på hinanden følgende dage.
Pakning:

Polyethylen flaske 1 x 125 ml.
Polyethylen flaske 1 x 1000 ml.