Forrige side - Søgeside

EXZOLTMSD ANIMAL HEALTH

Præsentation: Systemisk insekticid og acaricid med en kraftig effekt over for kyllingemider.

Opløsning til anvendelse i drikkevand (10 mg/ml)
Brugsvejl.:
Dosis er 0,5 mg fluralaner pr. kg kropsvægt (svarende til 0,05 ml af produktet), som gives 2 gange med 7 dages mellemrum. Fastsæt et tidsrum (4 - 24 timer), inden for hvilket det medicinerede vand gives på behandlingsdagen. Tidsrummet skal være tilstrækkeligt langt til at sikre, at alle fuglene indtager den anbefalede dosis. Beregn, hvor meget vand fuglene vil indtage under behandlingen baseret på den foregående dags vandforbrug.
Hele behandlingsforløbet skal gennemføres for at opnå fuld terapeutisk effekt. Den nødvendige mængde lægemiddel til hver behandlingsdag beregnes ud fra den estimerede samlede kropsvægt (kg) af hele gruppen af kyllinger, der skal behandles:

Mængde lægemiddel (ml) pr. behandlingsdag = samlet kropsvægt (kg) af kyllinger, der skal behandles, x 0,05 ml/kg.

Tilsæt altid lægemiddel og vand samtidigt for at undgå skumdannelse.
Kontroller drikkevandsystemet for at sikre, at det fungerer korrekt og er fri for lækager; sørg også for at vandet er tilgængeligt både for fugle der benytter drikkenipler og vandklokker (rundvandere). Der skal tilberedes frisk medicineret vand hver dag i behandlingsperioden. Bland den anbefalede mængde lægemiddel med vand i en stor medicineringstank eller tilbered en stamopløsning i en lille beholder. Stamopløsningen skal yderligere fortyndes med drikkevand og administreres over en tidsafgrænset periode ved hjælp af et blandingsaggregat eller en doseringspumpe.
Kontroller, at doseringspumpen er korrekt indstillet til at levere det medicinerede vand i den fastsatte behandlingsperiode (antal timer).
Dosering
:
Hønniker, avlsfugle og æglæggende høns: 0,5 mg fluralaner pr. kg lgv. (sv.t. 0,05 ml af produktet), som gives 2 gange med 7 dages mellemrum.
Pakning:

Flaske 1 x 1000 ml.